Fotogalleri

Collager af Søren Elgaard (Foto: Niels Fabæk)

Kunsthal Nord

Nordkraft

Kjellerups Torv 5, 2.

9000  Aalborg
Tlf. 9982 4125
 

Gratis adgang

Åbningstider:

Tirs. tors. og fredag

Onsdag

Lørdag og søndag

 

kl. 12-17

kl. 12-20

kl. 12-15

Arrangementer

September 2010
MTOTFLS
  
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  

Presse

Pressekontakt: Bruno Kjær

Tlf.   9982 4126

Mail: bkj-kultur@aalborg.dk

 

 Seneste pressemeddelelser


Utraditionel udstillingsfinale

Ny ophængning af Blikket på kunsten

  
Nu er tiden kommet til den tredje og sidste fernisering på Blikket på kunsten. Denne gang kan publikum se frem til en helt anderledes og utraditionel ophængning foretaget af performancekunstneren Trine Rytter Andersen.


Som den sidste i rækken af tre kuratorer er Trine Rytter Andersen aktuel med en spændende nyophængning af Kunsthal Nords nuværende udstilling Blikket på kunsten. Udstillingskonceptet tro er der endnu engang blevet omprioriteret og flyttet rundt på værkerne af de i alt 45 nordjyske kunstnere, der modigt har stillet deres værker til rådighed for tre vidt forskellige kuratorernes frie spil. Der har allerede fundet to ophængninger sted i kunsthallen, og denne gang er det altså Trine Rytter Andersen, der har sat sit helt personlige præg på udstillingen. Med sin baggrund i koncept- og performancekunsten vender hun for alvor op og ned på den traditionelle kunstudstilling og viser nye sider af værkerne frem for publikum. Andersen tog sin afgang fra Det Jyske Kunstakademi i 1999 og har siden bl.a. arbejdet med interventionskunst samt aktioner og performances i det offentlige rum. Der er tale om en kunstner, der arbejder ukonventionelt med politiske problematikker og direkte involvering af publikum. Kom ind i Kunsthal Nord og se, hvordan Andersen har grebet denne sidste ophængning af Blikket på kunsten an. Udstillingen er arrangeret af Aalborg Kunstpavillon og løber fra 26. marts – 24. maj 2010.


Udstillingens sidste fernisering finder sted fredag den 7. maj kl. 16 – 18 i Kunsthal Nord. Ferniseringen indledes med Trine Rytter Andersens egen præsentation af ophængningen samt en musikalsk performance af Christian Skjødt.

Onsdag den 12. maj kl. 19 holder Aalborg Kunstpavillon desuden et åbent arrangement, hvor Trine Rytter Andersen kommer og fortæller om sin kuratering og besvarer spørgsmål fra publikum.


De udstillende kunstnere er:

Annette Gerlif, Anna Grethe Aaen, Anne Vad Holtum, Bent Axel Olesen, Birthe Markmann, Birthe Ohsten, Bjørn Søndergaard, Bodil Østergaard, Britta Madsen og Søren Gøttrup, Bruno Jakobsen, Carla Thonsgaard, Dorte Visby, Erik Gamdrup Jensen, Gorm Spaabæk, Grethe Mariann Maurseth, Ingelise Nørgård, Jenny Hansen, Jørn O. H. Bork, Karsten Hallberg, Kirsten Brøndum, Kirsten Thellefsen, Kjeld Ravn Dalsgaard, Kristin Falck Saghaug, Laila Stenderup, Lars skovfoged, Leif Lemmicke, Lene Palm Larsen, Leo Griffin, Lisbeth Gjørtz Fast, Lisbeth Lange, Marianne Rønnow, Marna Rix, Mogens Nielsen, Niels Johan Knøss, Ole Flyv Christensen, Ole Skovmose, Peter G. Christiansen, Peter Lange, Peter Vilhelm Nielsen, Poul Bækhøj, Preben Klitgaard, Ragnhild Joest Harbeck, Søren Friis, Thorvald Odgaard, Tove Anderberg

 

____________________________________

Forandring fryder

Nyt blik på udstillingen Blikket på kunsten


Blikket på kunsten går nu ind i sin anden fase med en nyophængning foretaget af præst og kunstanmelder Troels Laursen. Det er fortsat værker af nordjyske kunstnere, der udstilles, men nu vises de i fornyede konstellationer og med nye placeringer i Kunsthal Nords udstillingsrum.

Efter en vellykket første etape skifter udstillingen Blikket på kunsten kurator. Det er nemlig en del af udstillingens koncept, at de udstillede værker skal flyttes rundt og præsenteres på nye måder i løbet af udstillingsperioden. I alt tre kuratorer har fået frie hænder til på skift at foretage en nyophængning af værkerne af 45 kunstnere, der alle har rødder i det nordjyske. I første del af udstillingen kunne man således opleve billedkunstneren Kurt Tegtmeiers bud på en udstilling, der rettede fokus på farver og rum. Nu er turen kommet til præst og kunstanmelder Troels Laursen, der vil vise publikum sit særlige blik på kunsten.  Troels Laursen er uddannet teolog og har virket som præst siden 1995. Ved siden af præstegerningen har Laursen været dybt involveret i kunst og kultur som skribent og anmelder af både kunst, teater, litteratur og musik. Han har efterhånden en hel del artikler og katalogtekster bag sig foruden diverse foredrag om kunst. Troels Laursens har således alle forudsætninger for at møde op i Kunsthal Nord og sætte sit præg på udstillingen. Kunsthallen er åben for publikum under ophængningen, der starter allerede mandag den 12. april. Det vil således være muligt at få et indblik i arbejdet bag om udstillingen, inden Troels Laursen genåbner kunsthallen officielt med udstillingens anden fernisering. Troels Laursens ophængning kan opleves indtil den 3. maj, hvorefter udstillingen igen skifter karakter med performancekunstner Trine Rytter Andersen som kurator. Udstillingen er arrangeret af Aalborg Kunstpavillon og løber fra 26. marts – 24. maj 2010.


Anden runde af udstillingen Blikket på kunsten åbner fredag den 16. april kl. 16 – 18 i Kunsthal Nord.

_________________________________________

Blikket på Kunsten                                                                                     

En anderledes udstilling med tre ferniseringer


Blikket på kunsten er navnet på Kunsthal Nords nye udstilling, der viser tre forskellige syn på ny nordjysk kunst. Udstillingen er initieret af Aalborg Kunstpavillon, der har inviteret medlemmerne af Det Kunstneriske Råd til at udstille deres værker i en anderledes udstilling med hele tre ferniseringer. Til udstillingen har Aalborg Kunstpavillon håndplukket tre kuratorer, som på skift vil foretage en nyophængning af værkerne ud fra hver deres kunstneriske afsæt. Kuratorerne er billedhugger Kurt Tegtmeier, præst og anmelder Troels Laursen og billedkunstner Trine Rytter Andersen. De tre kuratorer har fået frie hænder til at udvælge og disponere over værkerne af de i alt 43 udstillende kunstnere. Udstillingen belyser således, at en ophængning aldrig er neutral med tværtimod bestemt af et særligt blik. Kunsthallen er desuden åben under ophængningerne, og publikum får dermed en sjælden mulighed for at komme ind og overvære den kuratoriske proces op til den forestående fernisering. På udstillingen kan man opleve et bredt spekter af udtryksformer som maleri, akvarel, grafik, skulptur, keramik, foto og blandformer, der tilsammen tegner et nuanceret billede af ny nordjysk kunst, når den er bedst.


Udstillingen løber fra den 26. marts – 24. maj 2010.


  • Kurt Tegtmeier holder fernisering fredag den 26. marts kl. 16 – 18.
  • Troels Laursen holder fernisering fredag den 16. april kl. 16 – 18.
  • Trine Rytter Andersen holder fernisering fredag den 7. maj kl. 16 – 18.




De udstillende kunstnere er:

Annette Gerlif, Anna Grethe Aaen, Anne Vad Holtum, Bent Axel Olesen, Birthe Markmann, Birthe Ohsten, Bjørn Søndergaard, Bodil Østergaard, Britta Madsen og Søren Gøttrup, Bruno Jakobsen, Carla Thonsgaard, Dorte Visby, Erik Gamdrup Jensen, Gorm Spaabæk, Grethe Mariann Maurseth, Ingelise Nørgård, Jenny Hansen, Jørn O. H. Bork, Karsten Hallberg, Kirsten Brøndum, Kirsten Thellefsen, Kjeld Ravn Dalsgaard, Kristin Falck Saghaug, Laila Stenderup, Lars skovfoged, Leif Lemmicke, Lene Palm Larsen, Leo Griffin, Lisbeth Gjørtz Fast, Lisbeth Lange, Marianne Rønnow, Marna Rix, Mogens Nielsen, Niels Johan Knøss, Ole Flyv Christensen, Ole Skovmose, Peter G. Christiansen, Peter Lange, Peter Vilhelm Nielsen, Poul Bækhøj, Preben Klitgaard, Ragnhild Joest Harbeck, Søren Friis, Thorvald Odgaard, Tove Anderberg